3 jun

Alt du skal vide om MDF plader

Blandt håndværkere er MDF plader et højt elsket materiale. Det er let at arbejde med, fordi det er let at tilpasse og skære til. Derfor kan MDF plader også bruges til utrolig meget. Både i indretningen. Pladerne er modtagelige over for fugt, hvorfor de kun skal bruges inden for. I mange danske hjem vil du finde MDF plader i skabe, som hylder og som en kreativ del af indretningen. For eksempel som rumdeler. Ønsker du at vide mere om MDF plader, og vil du have lidt inspiration til, hvad du kan benytte dem til? Så læs med her i guiden!

Sådan håndterer du MDF plader

MDF plader er utrolig lette at arbejde med. Det skyldes, at de er lette at skære til og male. Dog vejer din en smule, og skal du bruge større plader, skal I nok være flere til at løfte dem. Når du skal skære en plade til, så skal du altid bruge en støvmaske. Pladerne er lavet i træfibre, så der kommer meget støv ved savning, som kan være sundhedsskadeligt. Det er let at skære i pladerne, hvis du for eksempel ønsker runde kanter frem for de traditionelle firkanter.

Der findes forskellige typer

Ligesom med andre plader, så findes der også forskellige former for MDF plader, der egner sig til forskellige ting. Vi vil her komme kort ind på de forskellige typer.

Som tidligere nævnt, så egner MDF plader sig ikke til fugt. Skal du bruge en MDF plade på badeværelset eller andre steder, hvor der kan komme fugt, så kan du bruge en vandfast plade. Som udgangspunkt når du køber dem, er de ikke fugtbeskyttet, så det skal du selv stå for efterfølgende. Det vil kun være limen, der er vandfast.

Ydermere findes den brandhæmmende MDF plade. Som navnet antyder er denne plade bedst egnet til steder, hvor der er høj risiko for brand og/eller brug for en ekstra høj sikkerhed. Ønsker du ikke at male dine plader selv, så kan du gøre brug af en farvet MDF plade. Den er farvet allerede når du køber den, og du slipper dermed for at skulle have malerpenslen frem. Sidst men ikke mindst er der naturligvis også den helt almindelige MDF plade, som vi allerede har behandlet her i artiklen.

Hvor kan jeg bruge en MDF plade?

MDF plader bliver brugt i indretningen i mange danske hjem. De bliver særligt brugt som låger i skabe og kommoder. I mange danske hjem vil også fodpanelerne være lavet af MDF plader. Sidst men ikke mindst kan pladen også bruges som rumdeler eller andet af denne type.

Dette var vores guide til MDF plader. God arbejdslyst!